BVK Projektering


Go to content

Kvalitetssikring

Firma

Projektfasen

Kvalitetssikring af alle projekter og dokumentation for disse sker i henhold til F.R.I.´s anvisninger, og kvalitetssikringen sker på alle projektniveauer.

Kvalitetssikringen udføres af en medarbejder, som ikke selv har deltaget i fremstillingen af det aktuelle dokument.
Ved kvalitetssikringen kontrolleres, at alle procedurer i "sagsbehandling og kvalitetskontrol" er fulgt.
Alle tegninger, beskrivelser og enhedsprislister kontrolleres, således at oplysningerne er dækkende og ensartede i oversigtstegninger, plantegninger, detailtegninger, længde- og normalprofiler, beskrivelser, enhedsprislister etc.

Projektets forudsætninger kontrolleres, og projektets tekniske løsning vurderes i forhold til rådgivningsaftalen med vedkommende klient og med myndigheder.

Projektets tekniske beregninger og mængdeberegninger til enhedsprislisten kontrolleres, og sluttelig kalkuleres et licitationsoverslag ved at prissætte tilbudslistens enkelte poster.

Udførelsesfasen

Kvalitetssikringen i udførelsesfasen skal sikre klienten de ydelser og den kvalitet, der er indgået kontrakt om i henhold til udbudsmaterialet, herunder:

- Jævnligt tilsyn på byggepladsen med visuel kontrol af de udførte arbejder.
- Stikprøvevis modtagekontrol af de anvendte materialer.
- Godkendelse af entreprenørens procedurer for kvalitetssikring.
- Indhentning og kontrol af entreprenørens dokumentation af egen kvalitetssikring.
- Vurdering af entreprenørens almene sikkerhed på arbejdspladsen, herunder skiltning.
- Gennemgang og opmåling af mængder til entreprenørens afregning.
- Kontrol med de krævede komprimeringskontroller og trykprøvninger.
- Rekvirering af TV-inspektion ved kloakarbejder.
- Rekvirering af landinspektøropmålinger til brug for “som udført” tegninger/dokumentation.
- Vurdering af anlægsarbejdernes miljømæssige konsekvenser, herunder vurdering af mulige
  jordforureningsproblematikker.


BVK Projektering - Rådgivende Ingeniører F.R.I - Ahlgade 3M, 4300 Holbæk - Tlf.: 59 43 50 00

Back to content | Back to main menu